Da jeg var barn havde min morfar en blomsterforretning, hvor vi boede til leje ovenpå. Som de fleste andre butikker havde de rigtig travlt omkring jul og især den 23. december, hvor alle julebuketterne skulle leveres. Her hjalp alle til, hvilket betød at der var rigtig mange ude og køre, så alle dem, der skulle have en fin buket i julegave kunne nå at få den. Derfor lavede min mor altid risengrød, så der var mad klar efterhånden som folk kom hjem fra tur.
I min morfars butik var der en nisse. Denne nisse sad altid et eller andet sted i butikken og kiggede, eller det vil sige næsten altid. Når vi kom hjem fra skole kiggede vi gerne ind, for at se hvor nissen nu sad idag. Når han ikke var der, var det fordi han havde gemt sig i kælderen, hvor han boede hele december. Vi synes det var vildt sjovt at flytte rundt på ham, for bagefter at opdage at han havde sat sig tilbage igen. (Ja det var nok bare morfar, der flyttede ham retur, men vi syntes det var fantastisk).
Risengrøden den 23. december havde derfor ikke kun det formål, at der var mad klar når det travle arbejdsfolk kom hjem, men der skulle selvfølgelig også være grød til nissen. Så når vi havde spist kom der grød i nissens egen skål, for han havde nemlig en fast skål, som kom frem hvert år, og derefter gik vi i kælderen med grøden. Den blev sat et bestemt sted, og så måtte vi spændt vente til næste dag.
Vi boede i en gammel ejendom og derfor var kælderen sådan et lavtloftet bjælkerum, som man tit ser i gamle huse. Super hyggeligt og meget passende til vores nisseeventyr.
Den 24. december om morgenen var det derfor ned i kælderen og se, om nissen havde spist grøden og vi gættede altid på hvorvidt han havde spist op. Nogengange sad han der med skeen i hånden andre gange var han stukket af igen, men der var altid spist af grøden. Som tak fik vi hver en pakke, som nissen havde lagt ved siden af den tomme skål. På den måde var vi underholdt med lidt nyt legetøj imens vi ventede på juleaften.
Jeg mindes stadig disse nisseeventyr med stor glæde, og jeg er derfor super glad for min familie har valgt at fortsætte traditionen. Nissen er dog ikke altid den samme, da den jo bor hos mine bedsteforældre, men ligemeget hvor vi er skal nissen da have grød.
Herhjemme har nisserne, som bor bag nissedøren også fået risengrød i december, så måske det er derfor vi ikke har haft nogen nissedrillerier, hvem ved.
Hihi...........vi havde også en nisse hjemme hos mine forældre. Ham var der dog aldrig nogen der så, men juleaften inden sengetid, satte vi ris a la mande (ja, vores nisse var lidt avanceret) op til ham på loftet. Min far løftede os op til loftslemmen og så satte vi skålen til ham og 1. juledag om morgenen, lå der pakker til os, som tak. Det var skønt, at have en gave til gode om morgenen, når alle dem under træet var pakket op :)
SvarSletNissen kom i øvrigt og lagde små gaver i vores hjemmesko, mens vi sov i hele december indtil jul, så jeg kan godt forstå, at han trængte til en lille pause og lidt ris a la mande :)
Rigtig glædelig jul til dig og hele familien :)
Hvor dejligt med sådan en tradition hos jer også. Nisser hører sig altså julen til :)
SletHåber du havde en rigtig dejlig jul :)
Knus